Spire- og fokuslinjen
Spirelinjen:
Skive Musikskole har et specielt tilbud til børn/unge, som ikke har spillet så længe, men som gerne vil gøre en ekstra indsats for at dygtiggøre sig. Som fokusspire får du en masse ekstra tilbud ud over soloundervisningen.
Spirelinjen giver dig:
- Forlænget soloundervisning (30 minutter pr. uge)
- Undervisning i teori, rytmetræning og noder
- koncerterfaring
- Særlige aktiviteter for spirerne
Spirelinjen er ikke rettet mod en bestemt aldersgruppe, tilbuddet er rettet mod de elever, der gerne vil yde lidt ekstra – og som har lyst til også at spille og spille musik med andre.
Du kan indstilles til spirelinjen af din lærer og/eller dine forældre. Der kræves ingen optagelsesprøve for at gå på spirrelinjen.
På tilmeldingen skal du under feltet ”kommentarer” notere, at du ønsker at gå på spirelinjen.
Lektioner og varighed
30 min. i 38 uger
Pris for 38 lektioner
8 rater à kr. 750,-
Fokuslinjen:
Skive Musikskole har en fokuslinje for særligt motiverede elever. På fokuslinjen får du mere undervisning, end hvis du har tilmeldt dig normal soloundervisning. Desuden får du sammenspilsmuligheder og masser af musikalske oplevelser med andre. Det koster lidt ekstra, end hvis du melder dig til soloundervisning – men du får MEGET mere! For at gå på fokuslinjen er det vigtigt, at du øver dig og har lyst til at fordybe dig i musikken og dit instrument, samt at du deltager i de aktiviteter, der planlægges for holdet.
Fokuslinjen giver dig:
- Forlænget soloundervisning (40 minutter)
- Sammenspilserfaring i orkester/ på hold for de rytmiske elever
- Koncerterfaring
- Teori, hørelære, musikkundskab og SSB (sang, spil og bevægelse)
- Workshops og værksteder særligt tilrettelagt for fokus-elever
Fokuslinjen er et rigtigt godt udgangspunkt, hvis du senere kunne tænke dig at søge optagelse på MGK (Musikalsk Grund Kursus) eller konservatoriet, men det er også et oplagt valg, hvis du bare gerne vil dygtiggøre dig og få en masse musikalsk viden og erfaring, som du kan have glæde af resten af dit liv.
For at komme på fokuslinjen skal du til en optagelsesprøve, som afholdes inden sommerferien. Læreren indstiller elever til fokuslinjen, så tal med din lærer, hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed.
Lektioner og varighed
40 min. i 38 uger
Pris for 38 lektioner
8 rater à kr. 875,-